Home Fest Det er på tide at smide stiletterne

Det er på tide at smide stiletterne

by skribent

Dette indhold er sponsoreret 

Kvinder i stilletter er et nydeligt syn. Det synes de fleste, fordi de kvinder, man ofte ser bære de høje hæle, er fotomodeller, der optræder på tv eller i modemagasiner og reklamer. Det er kvinder, som skal fremstå høje, tynde og med lange slanke ben, som de fleste kvinder ser på med misundelse.

Hvad der dog er et mindre nydeligt syn, er kvindernes ømme fødder, som er stablet unaturligt op på en høj hæl, for ikke at glemme tæerne, der bliver presset sammen i en snæver spids og tvinges til at bære en ualmindeligt stor del af kropsvægten. Hvis du er den glade ejer af et eller flere par højhælede sko, så skal du gøre dig selv og dine fødder den tjeneste at læse med herunder. 

Skader og skavanker 

Tilbagevendende skader og pinefulde skavanker såsom knyster, infektion og ubevægelige led er nogle af de mest udbredte konsekvenser som følge af forkert fodtøj. Modeverdenen har desværre haft held med at skabe et billede af, at kvinder i stiletter er smukke og magtfulde, og tiden er inde til, at du og andre kvinder laver om på dette ideal.

For det første, skal dårligt fodtøj inden for modebranchen ikke have lov at diktere, hvad der er attraktivt for kvinder at iklæde sig, og for det andet er det slående, at modebranchen har valgt at se bort fra de fatale konsekvenser, de høje hæle har for kvindernes sundhed. Ordsproget siger, at man må lide for skønheden, men mange kvinder fortryder omgående, når et indgreb på operationsbordet og en lang genoptræning er den sidste udvej for de overbelastede fødder. 

Arvelig disposition

Hvis du døjer med knyster, og det ovenikøbet er en tendens, som flere i din familie har, så er der mulighed for, at du er arveligt disponeret. Det er derfor også vigtigt at understrege, at det langtfra kun er kvinder, der oplever problemer med eksempelvis knyster på fødderne, men at mænd også kan være disponerede.

Lægeverdenen antager dog, at flest kvinder rammes af skavanken, og det er der en sandsynlig forklaring på. Kvinders fodtøj er generelt under større påvirkning af modebranchen end mænds, og her er der altså særligt tanke på stilethælene, som du og de fleste andre kvinder sandsynligvis bærer eller har båret på et tidspunkt i livet. Hvis der i din familie er tendens til eksempelvis knyster, bør du være ekstra opmærksom på at undgå uhensigtsmæssigt fodtøj fremover.  

Høje hæle på jobbet

Hvis du til dagligt varetager en post eller arbejder inden for en af de særlige brancher, hvor det nærmest er en uskreven regel i ansættelseskontrakten, at du som kvinde bærer stilethæle på jobbet, så bør du kraftigt overveje at sige fra. Der findes stadig i dag erhverv og stillinger, hvor du som eksempelvis stewardesse eller kvinde på direktionsgangen forventes at bære høje hæle på jobbet.

Oplever du som kvinde en forventning på jobbet om, at du klæder dig på en måde, som indskrænker din frie bevægelighed eller giver gener på sigt, så bør du italesætte problematikken. I år 2020 bør det ikke være rimeligt, at hverken kvinder eller mænd skal gå på kompromis med sit helbred for jobbets skyld.

You may also like

Leave a Comment