Home Børn Sådan forbereder du dig på at blive hundeejer

Sådan forbereder du dig på at blive hundeejer

by skribent

Hvis du har besluttet dig for at blive hundeejer, så er der en del, du skal forberede dig på. For det første skal du sætte dig ind i generel hundeadfærd, i dyrefoder, motion til din hund, og hvilket hundeudstyr som du skal have i orden. Det kan lyde som en stor mundfuld, men det er til gengæld det hele værd. Der er intet bedre i den her verden end at blive ejer af en hund. Hunden elsker dig lige meget hvad, så den fortjener kun at få det bedste. Vi har lavet en guide til dig, så du nemmere kan overskue dit nye liv som hundeejer.

 

Almen hundeadfærd

Når du skal købe eller adoptere en hund, skal du sætte dig grundigt ind i adfærden på den hunderace, du køber. Spidshunde, såsom shiba inu, japansk spidshund, siberisk husky med mere, er generelt kendt for at være mere stædige. Derfor er det vigtigt, at du i starten giver hunden en opdragelse, som er kontant, men fair. Ellers kan du ende med en hund, der er ude af kontrol, da den ikke ser dig som flokkens leder. Hvis du vil have en mere blid hund, bør du overveje at skaffe en new foundlænder eller en leonberger. Det er nogle rigtig store hunde, som har lige så store hjerter. De er perfekte familiehunde, da de er meget emotionelt intelligente og afslappede. De er også rigtig gode til børn. I Tyskland bliver disse hunde også anvendt som terapihunde til folk, som har posttraumatisk stress, angst og depression. De er nemlig rigtig gode til at berolige og til at mærke mennesker.

 

Det rigtige hundeudstyr

Hundeudstyrindbefatter hundesnor, legetøj, hundekurv, mad- og vandskål og meget mere. Det er generelt alt det, du som hundeejer skal bruge, så din hund kan have det godt. Du vælger selv, om du vil gå all-in på det dyreste hundeudstyr, eller om du nøjes med det mest nødvendige. Sjælendt er hunde kræsne, så det er lige så meget, hvad du selv føler vil give dig glæde som hundeejer.

Så længe at udstyret er i orden. Husk at sørge for, at du skaffer den rigtige hundesnor til din hund – det kan variere i forhold til størrelsen på din hund, og hvor stærk din hund er. Har du en kæmpe New Foundlænder, er det vigtigt med en stærk ledersnor, hvis hunden pludselig vil løbe den ene vej, og snoren ikke bare knækker. Samtidigt er dette slet ikke nødvendigt med en lille spidshund. Husk også, at din hundeskål skal matche den mængde mad, som din hund skal have. Så bliver det også nemmere for dig at give den mad, uden at du skal bekymre dig om at give den for meget eller for lidt. Du skal selvfølgelig også sørge for, at du køber en solid hundekurv, der ikke bare kan blive spist af din hund, men som også er blød og stor nok. Ellers vil du hurtigt opleve, at din firebenede ven hopper op i sofaen, sengen og andre steder, hvor den kan få lov til at flade ud.

 

Ansvar

Som hundeejer har du ikke blot et ansvar for at sørge for, at det er en god hund, du køber, og at du har udstyret i orden, men at du også har en stor portion moral med dig. Det er krævende at være hundeejer, og du skal have tålmodig, da det trods alt er et levende væsen, som betragter dig som dens leder. Du skal give den et godt hjem, og du må ikke kaste håndklædet i ringen, hvis din hund er besværlig. Det er dit ansvar, at din hund er opdraget og sød, men hvis du kan opfylde dette, er livet som hundeejer det bedste nogensinde.

You may also like

Leave a Comment