Home Børn Find de rigtige hjemmesko til dit barn

Find de rigtige hjemmesko til dit barn

by erik1010

Er dit barn startet i børnehave eller skole, og har de lavet en regel om, at børnene skal have hjemmesko på? Eller synes du bare selv, at det er på tide, at dit barn får et par, så barnet ikke får kolde fødder? I den her artikel kommer der bud på, hvordan du finder et par hjemmesko til dit barn, som passer til dets behov. Derudover får du også gode idéer til, hvordan du selv kan være kreativ med at lave dine egne hjemmesko. Det vil dit barn med garanti elske og huske dig for.

 

Hvorfor hjemmesko til børn er en god idé

Har dit barn ikke hjemmesko på i f.eks. skoletiden, risikerer du, at dit barn kommer hjem med våde fødder og møgbeskidte sokker. Sagen er den, at alle børnene for det meste leger udenfor, hvor der er mudder og vandpytter. Og selvom det er skønt, at de har det sjovt med det, er deres udendørs fodtøj med garanti langt fra renligt. Det er mudret til, og de slæber det med ind. Ved børns garderobe i folkeskolen er der tit sjaskvådt, og oftest skal de også tage støvlerne eller skoene af bagefter. Det vil altså sige, at hvis dit barn ikke har et par hjemmesko med, så træder det direkte i mudder og skidt.
I nogle tilfælde får børnene også iskolde fødder af at rende rundt på det kolde gulv og kan blive syge, hvis de ikke har hjemmesko på.

 

Hjemmesko til skolebrug

Hjemmesko til børni skoletiden skal ikke være hammerdyre eller fine, for det er næsten med sikkerhed, at de ved et uheld bliver væk, beskidte og måske endda ødelagte. Børnene leger og farer rundt i skoletiden, så det vigtigste er ikke, hvor fine og pæne de er, men om de sidder godt om fødderne, er skridsikre, så dit barn ikke falder, er varme og rare at have på, og at du har råd til at miste dem. Det samme gælder for børnehaven. Desuden har børn det også med at forveksle hinandens ting med en andens, så sørg altid for at skrive navn i skoene, så de kan finde hjem til deres rigtige ejermand.

 

Hjemmesko til hjemmet

Er det til hjemmet, du mangler hjemmesko til dit barn, kan du sagtens investere lidt mere i det. For det første kan du selv holde øje med, om dit barn render udenfor med dem, men chancen for, at de er lige så vilde som i skolen, er trods alt mindre. Derhjemme er deres venner der nemlig ikke til at gejle dem op. Du kan finde en masse fine hjemmesko til børn af uld med blødt for indeni, og hvis dit barn ønsker det, kan du også få en masse sjove designs med kaninøre, enhjørninger og monstersutsko.

 

Lav dine egne hjemmesko

Har du en kreativ sjæl gemt i maven, som trænger til at kaste sig ud over et nyt projekt, kan du selv lave et par hjemmesko til dit barn. Du kan finde en masse strikkeopskrifter på nettet, der guider dig igennem, hvordan du strikker de sødeste sutsko. Du kan også lave et par af filt, og du kan også finde guides til det. Sidst, men ikke mindst, kan du også sy dem. Du skal finde en solid sål, og så kan du udenom den sy en sutsko, ligesom hvis du syede en bamse. Det er slet ikke så svært, som det eventuelt lyder. Der findes også et hav af andre måder at lave hjemmesko på. Det er bare om at gå i gang.

 

 

You may also like

Leave a Comment