Home Fest Dæk det smukkeste bord til festen

Dæk det smukkeste bord til festen

by erik1010

Skal du have venner eller familie på besøg til middag? Vil du gerne dække det fineste bord, som får middagen til at tage sig endnu bedre ud? Så får du her en række tips til, hvordan du gør din borddækning til noget helt særligt.

Lad dit flotte bord være i centrum

Er du så heldig at have et smukt, rustikt bord derhjemme? Så skal du naturligvis lade dette være til fuldt skue, og så skal du minimere mængden af pynt, der bliver sat på bordet. Det er for eksempel en skam at dække et flot plankebord til med en dug, og det samme gælder, hvis du har et smukt sildebensbord. Så lad hellere bordet få al den opmærksomhed, det fortjener.

Har du et naturligt og rustikt bord i træ, kan du desuden med fordel vælge også at holde borddækningen i denne stil. Så kommer det hele til at gå op i en højere sammenhæng. Fremhæv eksempelvis det rustikke ved at dække bordet med rå keramik og kraftigt bestik. På den måde kommer bordet til virkelig at emme af nordisk natur, og dét er en sikker vinder hver eneste gang.

Invester i fine servietter

Der skal naturligvis fine servietter på bordet, når der kommer gæster. Skal borddækningen være lige i øjet, skal du dog ikke nøjes med ganske almindelige papirservietter. Invester i stedet i luksuriøse servietter i stof. Det vil uden tvivl gøre bordet endnu smukkere og mere indbydende. Desuden er det i det lange løb en langt mere økonomisk løsning, end papirservietter er, da du kan vaske dine stofservietter og genbruge dem. Dertil kommer, at det er meget mere miljøvenligt, end det er at købe papirservietter. Der er altså mange gode grunde til at vælge denne løsning.

Har du smukke servietringe, skal de selvfølgelig findes frem. Ellers kan du vælge at folde servietterne på en kreativ måde – find eksempelvis en guide online, hvis du selv er tom for idéer. Der er muligheder nok, og med eksklusive stofservietter kommer din borddækning helt sikkert til at imponere dine gæster.

Dæk med blomster og lys 

Enhver borddækning har godt af at blive tilsat blomster og levende lys. Det kan i en fart løfte bordet fra at være flot til at være ekstraordinært. Derfor skal du selvfølgelig også finde dine fineste lysestager frem og købe dig nogle smukke blomster, som kan pynte på bordet.

Har du holdt din borddækning i det rustikke hjørne, kan du med fordel vælge at smide grønne planter på bordet. Det holder fast i det nordiske og rå. Det er også blevet populært at dekorere med døde blomster, og det passer også særdeles godt ind i det rustikke look. Du kan mange steder købe buketter, som er sammensat særligt til også at være flotte, når blomsterne visner, og det er selvfølgelig en oplagt løsning.

Er du ikke så meget til looket med døde blomster, går du aldrig galt i byen med et bundt tulipaner eller roser. Er det sæson, kan påskeliljer også med fordel bruges. Uanset hvad vil blomster gøre bordet endnu smukkere.

You may also like

Leave a Comment