• ···

Mine favorit hår-tools

mie-haarprodukter

Det her, det er mine absolut yndlingsprodukter for tiden.

Min wet brush fra HH Simonsen er den bedste børste jeg nogensinde har haft i hele mit liv. Og i Aslis liv. Ved simpelthen ikke, hvordan vi to piger med så stort et hår har kunnet overleve uden den. Og trust me, jeg har købt så mange børster til Asli, men ingen har været så gode som denne. Jeg tror hemmeligheden er, at den har meget bløde tænder, så den sidder ikke fast i en eventuel ugle, og efter flere strøg vikler den håret ud så det bliver glat. Perfekt til både mit og Aslis hår.

Efter bad sørger jeg for lige at smøre håret ind i min olierede creme fra Loreal, som giver fugt til mit hår. Så er det også meget nemmere at rede i det. Og det får et lækkert finish. Udover det bruger jeg jo ikke andre produkter, da jeg jo glatter det.

Og jeg vil lige understrege, at det ikke kommer i Aslis hår og at jeg ikke bruger nogen som helst produkter til Aslis hår – udover shampoo og balsam.

Men selvfølgelig, når hun er på modelopgaver får hun spray og diverse stylingprodukter i. Og det er også okey med mig, men det er ikke noget, jeg bruger i hendes hår til hverdag. Hendes krøller er meget nemmere at tæmme end mine, så det er der slet ikke behov for, og jeg vil helst ikke udsætte hendes søde baby-hovedbund for nogle produkter.

Frisørtid

IMG_9465

IMG_9463

Jeg skal til frisør i dag! Det er også i den grad på høje tid. Shit, mit hår vokser alt for hurtigt! Mit hår bliver ikke bare hurtigt langt. Men det er også så tykt. Derfor får jeg det også tyndet. Og når der går for lang tid imellem det, så er det, at det føles som jordens største/tykkeste/længste gardin!

Som du kan høre, er mit hår jo lidt af et projekt for en frisør.

Jeg har gået hos den samme frisør i fem år og jeg er vild med hende. Hun er den eneste frisør, der nogensinde har forstået mit hår. Men her for et par måneder siden var jeg så desperat for en frisør, at jeg fandt en helt tilfældig her i Vejle. Omend hun var super sød og rar ved mig, så var det bare alt for stort et projekt for hende. Hun havde kun sat en time (!) af til mig. Og det tog hende så 45 minutter bare at vaske og tørre mit hår! Så øh, du kan godt forestille dig, hvor presset hun var.

Så nu skal jeg i dag ud til min regular hair-lady, som bare kender mit hår ind og ud. Skønt.

Nyt hår…for en dag!

T1 T2 T3 T4Her er resultatet af den kærlige hårbehandling jeg fik af hårstylisterne fra Tresemmé under modeugen i sidste uge. Det var den søde leadstylist Lasse, der gjorde mirakler med mit hår, der på det tidspunkt ik havde været vasket i flere dage. Så var lidt nervøs, da jeg trådte ind med ustriglet manke spændt stramt fast i en knold.

Men som sagt. Mirakler kom der fra Lasses kyndige hånd. Jeg tog derfra i blændende hollywood stil. Vidunderligt. Desværre skulle jeg direkte til eksamen i Odense. Min allersidste eksamen på min kandidat. Og det gik godt. Måske fordi jeg duftede af hårsalon. Hvem ved? Men nu er jeg i hvert fald færdig på skolen. Det er slut med undervisning 4ever! Ret vildt. I morgen tidlig skriver jeg under på specialekontrakt, og så skal jeg bare fokusere på den de næste seks måneder. Det blir fedt!

 

Du kan også følge bloggen på facebookbloglovin' og instagram, hvor jeg hedder #miniloveblog.