TV-optagelse

Fødselsdag

20140228-004900.jpgKlokken 2.35 tidlig morgen for præcis 2 år siden, blev Asli født. Efter (alt for) mange timer i et rædselsscenarie af en fødsel, kom hende her ud af min mave. Jeg glemte hurtigt smerterne, for jeg havde travlt med at studere mit afkom.

De efterfølgende dage blev brugt på at kigge længe og grundigt på hinanden. Det eneste jeg tænkte var, at hun præcis så ud, som jeg havde forestillet mig. Hvilket var lidt sært, for jeg havde overhovedet ikke gjort nogen tanker vedrørende hendes udseende, inden hun blev født. Underligt, ik? At man bare ved det, og at det bare føles rigtigt.

Hende her, hun var min. Vi er et match.

Det første år af Aslis liv handlede meget om at hun var en lille bitte baby, der udviklede sig i et tempo vi ku følge med. Men her i det andet år er det bare gået stærkt. Hun løber rundt, med et par forpustede forældre i hælene. Det blir spændende at se, hvad der er i vente de næste år.

Asli bliver fejret hen over tre dage. Mindre kan åbenbart ikke gøre det. I går holdt vi fødselsdag i vuggestuen, fordi der er fastelavn i dag. Og her i morges hyggede vi med Asli herhjemme. Og i morgen er der stor familiefødselsdag. Og med det her skønne smil, er det tydeligt, at dage dage absolut ikke er for mange til den sødeste 2-årige Asli.

   

8 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TV-optagelse