• ···

Vietnam

12

25

20

1

28

Så er vi hjemme fra en fantastisk ferie i det vidunderlige Vietnam. Hold da op, det er et vildt land!

Trafikken er et stort kaos, maden er virkelig spændende, vejret er lunefuldt og folk er utrolig venlige. Og de elskede Asli. Jamen den pige har fået så meget LOVE fra samtlige vietnamesere. Selv i tolden måtte hun gå på omgang i folks arme, mens der blev knipset løs med kameraerne. Politiet stoppede os på gaden på et tidspunkt for at tage billeder af hende! Asli, den lille diva elskede opmærksomheden.

Vores eventyr startede i Ho Chi Minh City, som er den vildeste by! Efter få dage fløj vi sydpå til øen Phu Quoc. Her kørte vi grusvejene tynde på scooter – ligesom de lokale. På vores eventyr fandt vi vandfalde, uberørte strande, søde dyr og fantastiske mennesker.

Vi var i Cu Chi tunnellerne – underjordiske gange som vietnameserne brugte under vietnamkrigen. Og vi prøvede vietnamesiske solhatte, mens der blev skudt med AK 47’ere og rørte ved tanks fra krigen.

Men højdepunktet for vores tur var Mekong Deltaen, som ikke kun er brun, men også temmelig bred og dyb. Først en tur med en motorbåd, så en mindre båd og så til en robåd. En anelse nervepirrende med alle de skift. Ingen faldt i vandet. Alle fik dog madforgiftning.

Vi sejlede uendelig meget. Og efter en overnatning og flere sejlture, var vi næsten nået til Cambodia – og så vendte vi tilbage til Ho Chi Minh City, hvor vi tog i zoo, hang ud i et funland og så et Water Puppet Show. Tres Magnifique!

Lige nu skal vi slappe af og skille os af med jetlag, som er en bitch! Åh, det er ikke sjovt at vågne kl 4 om morgenen!!

Du kan også følge bloggen på facebookbloglovin' og instagram, hvor jeg hedder #miniloveblog.

Vacay i Vietnam

20131112-084945.jpg

Jeg har været væk fra bloggen samt resten af verden. Skønt at være offline og væk fra alle dagligdagens forpligtelser. Vi har været på en vietnamesisk ø, som først for nylig er åbnet op for turisme. Der er stadig uberørte strande og vilde dyr i skoven. Men vi er heldigvis i sikkerhed i vores bungalow på et resort, som kun har ufarlige dyr udenfor vinduerne. Asli elsker det, og råber FUGL, hver gang hun ser en kolibri på vores badeværelse, som by the way ikke har noget tag, men til gengæld palmer i gulvet! Ekstremt spændende med alt det nye, anderledes og eksostiske. Vi elsker det og Asli hygger sig.