Asli 3 måneder

IMG_2994bb

 

Det er egentlig ret vanvittigt, hvordan man både har lyst til at fryse tiden fast, når man har en baby, men samtidig også glæder sig til alt det, som spunk lærer, som tiden går. Jeg snakker tit om, at jeg glæder mig til alt det, jeg kan lave med Asli, når hun kan sidde, kravle og gå. Men lige pludselig kan hun flere af de ting, og så fanger jeg mig selv i at kigge på billeder af en nyfødt Asli, og tænke nostalgisk på tiden der er gået. Snøft.

Tre måneder er forsvundet. Sådan der!! Og hvor er der sket meget. Asli er ved at lære sin krop at kende. Hun er optaget af sit hoved og sine fødder. Og så griner jeg, og så griner hun endnu højere. Omtrent sådan foregår alle vores morgener her for tiden. Vidunderligt.

Asli sover stadig godt. Vores morgen starter kl 8, og allerede kl 10 sover hun sin formiddagslur. Det gør hun gerne indtil 13. Om eftermiddagen er det lidt sporadisk, hvornår hun sover. Kl 20 bliver hun lagt i seng for natten. Hun vågner gerne en gang om natten, ca kl. 4.30. og så sover hun indtil 8, hvor en ny dag starter.

Asli vejer mellem 5 og 6 kg – vi skal vejes senere i dag. Hun bruger str 62 i det meste af sit tøj.

Older posts