• ···

Asli 1 måned

IMG_9720b

Så blev Asli en måned. Indtil videre har vi kæmpet med amning, søvn og babygråd. Men midt i al det kaos har guldklumpen gennemgået så meget udvikling. Hun har nu både længere vågenperioder og længere soveperioder. Der er god øjenkontakt, og hun er begyndt at sige lyde. Det bliver spændende at høre hendes stemme en dag. Og så har hun smilt mange gange til os.

Asli bruger stadig 56 i tøj, men også lidt 62. Hun bruger str 2 i bleer, og kan sagtens afvikle 10 gode bleer på en dag. Desuden er hun ved at få lidt personlighed, og det er sjovt.

Mange har spurgt til navnet på vores baby, og nu har jeg trukket det ud længe nok. Vores datter hedder Asli….skal dog ikke forveksles med Ashley! 🙂

Dagens mor

1

 

Sko: New Balance // Leggings: POP CPH // Trøje: H&M // Jakke: Acne

Jeg er tilbage i skole igen i dag, og jeg har baby med. Jeg glæder mig til at se, hvordan dette semester bliver. Jeg har allerede drøftet det med underviserne, og de er heldigvis okey med det.

14 dage gammel

1

I går blev vores pige 2 uger gammel. Det fejrede hun ved at sove hele dagen. Hun skifter mellem at sove i vores seng og i sin barnevognskasse. Det er en lang proces at vænne hende til at sove væk fra os, for hun vågner lige pludseligt og græder hjerteskærende højt. Det eneste der trøster hende er at blive lagt ved brystet igen. Ikke nødvendigvis for at sutte, men mere for at være i nærheden af min hud.

Velkommen til verden

3 døgn gammel

Her er hun så. Min datter. Hun kom til verden tirsdag 28. feb 2012 kl. 02.25.

Min baby blev født under det iskolde skær af hospitalets lamper i operationsstue fem ved hjælp af 12 læger, jordemødre og sygeplejersker. Jeg endte nemlig med et akut kejsersnit, hvilket har været hårdt for mig både fysisk og psykisk.

Baby var 3710 g og 52 og fik 10 på apgar score. En smuk og stærk lille trold.

Vi kom først hjem fra hospitalet i går eftermiddag, fordi jeg blev indlagt efter fødsel. Lang historie. Måske får i den en dag.

I dag vågnede jeg i mit eget hjem, hvilket allerede har hjulpet meget. Vi har det godt, og er ved at lære hinanden at kende, alle tre. Ord kan ikke beskrive den kærlighed, jeg føler for dette lille kræ, som på trods af sin lille størrelse, tryllebinder os.


Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate links, der giver Pudderdåserne.dk kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link på Pudderdåserne.dk, støtter du vores arbejde.